Forlaget Fribytter

Ord betyder noget. Ord kan forandre verden. Ord udtrykker tanker, ideer, følelser og stemninger. Gennem tusindvis af år har menneskeheden brugt det skrevne ord til at kommunikere.

I internettets tidsalder er tilgængelighed radikalt forandret. Det koster tæt på ingenting at distribuere information - og det har medført en eksplosiv stigning i mængden af tilgængeligt materiale.

Så for mange mennesker er det blevet utrolig nemt at publicere selv. Man laver "bare" et website - og så er man klar. Men sådan er det ikke for alle. Det er her Fribytter kommer ind i billedet.

Fribytter vil gøre det utilgængelige tilgængeligt. Ikke for at tjene penge - men fordi det er vigtigt. Fordi ord betyder noget. Derfor digitaliserer Fribytter værker, hvor ophavsretten er udløbet, men betydningen er intakt. Ikke fordi vi vil lege museum. Men fordi disse værker kan indeholde et klarsyn, en vision og et blik som måske er gået tabt med tiden.

Fribytter er samtidig et forlag for forfattere og andre som ønsker at være en del af kataloget. Med tiden er det håbet, at Fribytter kan blive et arnested for nye talenter og glemte genier. Nye genier er også velkomne ...

- Adam Bindslev, stifter

 

Nyheder

Joomla Templates by Joomlashack